Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Life science investor konference den 27. april 2022

27. april, 2022 kl. 13:30 - 18:00

Økonomisk Ugebrev er stolte af at kunne præsentere de nyeste resultater og planer fra: Pila Pharma, Acarix, Guard Therapeutics, Saniona og Expres2ion Biotechnologies.

Læs programmet, information om de deltagende virksomheder
og bestil billetter her:

 

Konferencens program:

13:30-14:00: Registrering, kaffe & networking

14:00-14:05: Velkomst v/ Økonomisk Ugebrev

14:05-14:30: Sådan ser førende analytikere på aktiemarkedet og nyt om Aktieugebrevet Invest, ved chefredaktør Morten W. Langer

14:35-15:05: Pila Pharma

15:05-15:10: Strække ben pause

15:10-15:40: Acarix

15:50-16:20:Expres2ion Biotechnologies

16:30-16:45: Pause + kaffe, vand og sandwich

16:45-17:15 Guard Therapeutics

17:25-17:55 Saniona

17:55-18:00 Afrunding

 

Videoer og slides fra seneste konference:

 

Om arrangøren:

PILA PHARMA

PILA PHARMA er en svensk-dansk biotek virksomhed, der udvikler en ny behandling af type 2. diabetes. Virksomheden blev i juli 2021 noteret på Nasdaq First North i Stockholm for at muliggøre rejsen frem mod et klinisk fase 2b studie i op til 300 diabetespatienter. Firmaet er i øjeblikket i gang med at producere mere studiemateriale (rå XEN-D0501, API) som siden skal anvendes i længere prækliniske studier der er nødvendige inden man kan få tilladelse til fase 2b studiet. De prækliniske studier skal startes inden sommeren og planen er at indsende ansøgning om tilladelse til at udføre fase 2b studiet med udførelse af studiet inden 2023 og de første resultater forventes i første halvdel af 2024.

PILA PHARMA sigter mod at udvikle et lægemiddel i tabletform, der forbedrer patientens insulinregulering og glukosetolerance. Hovedtesen er, at en receptor i kroppen ved navn TRPV1 regulerer betændelse, der under visse forhold forringer kroppens insulinfrigivelse. Ved at give en TRPV1-hæmmer kan denne skadelige virkning elimineres.

Dette er en ny tese om diabetes, og der er allerede opnået meget lovende resultater i et fase 2a -studie om end i et begrænset antal diabetespatienter. PILA PHARMA har patent på brug af TRPV1-hæmmere mod fedme og diabetes og på brugen af det specifikke stof, som virksomheden bruger, XEN-D0501 og har i tillæg i oktober 2021 indsendt ansøgning om et nyt patent der specifikt dækker XEN-D0501 som behandling af diabetes. Projektet kan på sigt blive ”first in class” som en helt ny måde at behandle diabetes på.

Efter positive resultater fra fase 2b -undersøgelsen vil PILA PHARMA søge partnerskab med et globalt lægemiddelfirma mhp udlicensering og en fase 3 -test. Det vil betyde pengestrømme gennem kontrakt- og milepælsbetalinger. Markedet for oral diabetesmedicin er i pt. i omegnen af 120 mia. DKR værd.

 

Acarix

Acarix er en svensk virksomhed inden for medicinsk udstyr, der udvdikler løsninger til hurtig AI-baseret udelukkelse af Corona Artery Desease (CAD). Det CE-godkendte og FDA DeNovo-godkendte Acarix CADScor® System er beregnet til patienter, der oplever brystsmerter med mistanke om CAD og designet til at hjælpe med at reducere millioner af unødvendige dyre diagnostiske procedurer. CADScor®Systemet beregner en patientspecifik CAD-score på mindre end 10 minutter og kan hjælpe med at udelukke mere end en tredjedel af patienterne med mindst 96 % sikkerhed for ikke at være syge. Acarix er noteret på Nasdaq First North Premier Growth Market (ticker: ACARIX).

For mere information, besøg venligst www.acarix.com.

 

Saniona

Saniona er en biofarmaceutisk virksomhed i klinisk fase, der fokuserer på at opdage, udvikle og kommercialisere innovative terapier til patienter, der lider af sjældne sygdomme, hvor der er mangel på tilgængelige behandlingsmuligheder. Virksomhedens førende produktkandidat, Tesomet, er midt i kliniske forsøg for hypothalamus fedme og Prader-Willi syndrom, alvorlige sjældne lidelser karakteriseret ved alvorlig vægtøgning, forstyrrelser af metaboliske funktioner og ukontrollerbar sult. Saniona har udviklet en database (IONBASE™ ) med mere end 130.000 forbindelser, hvoraf mere end 20.000 er Sanionas proprietære ionkanalmodulatorer. Gennem sin ionkanalekspertise fremmer Saniona to helejede ionkanalmodulatorer, SAN711 og SAN903. SAN711 er i et fase 1 klinisk forsøg og kan være anvendeligt til behandling af sjældne neuropatiske lidelser, og SAN903 er i præklinisk udvikling til sjældne inflammatoriske, fibrotiske og hæmatologiske lidelser. Anført af et erfarent videnskabeligt og operationelt team har Saniona en etableret forskningsorganisation i København og et koncernkontor i Boston i USA. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Stockholm Small Cap (OMX: SANION).

Læs mere på http://www.saniona.com.

 

Guard Therapeutics

Guard Therapeutics er en bioteknologi virksomhed i klinisk fase, der identificerer og udvikler nye behandlingsformer til sygdomme med store udækkede medicinske behov, og hvor effektive behandlinger mangler. Virksomhedens førende undersøgelseslægemiddel RMC-035 (ROSgard) udvikles som en beskyttende behandling mod akut nyreskade (AKI) med et indledende fokus på patienter, der gennemgår hjertekirurgi.

Guard Therapeutics forbereder sig også på udvidelse af det kliniske program til nyretransplantation. Ydermere er ledende forbindelser blevet identificeret inden for GTI-platformen, afventende kandidatnomineringer til præklinisk udvikling med fokus på solid organtransplantation. Guard Therapeutics er baseret i Stockholm, og børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market Stockholm.

Yderligere information: www.guardtherapeutics.com

 

ExpreS2ion Biotechnologies

ExpreS2ion Biotechnologies ApS blev etableret i 2010 og udvikler nye vaccine- og immunterapi produkter inden for infektionssygdomme og cancer. Vores udviklingsportefølje indeholder pt. vacciner inden for COVID-19, brystcancer, influenza og malaria. Udover det har vi med vores patenterede ExpreS2 teknologi produceret mere end 500 proteiner til kunder og samarbejdspartnere, der spænder fra Big Pharma til universitetsmiljøer. Al drift ligger i Danmark, hvor vi er 30 medarbejdere med laboratorie- og kontor-faciliteter i DTU Forskerpark i Hørsholm. ExpreS2ion Biotechnologies ApS er det hel-ejede datterselskab af det børsnoterede ExpreS2ion Biotech Holding AB (NASDAQ First North Growth Market Stockholm: EXPRS2). Selskabet ejer 34% af biotek-selskabet AdaptVac ApS, der leverer vaccineteknologi til udviklingsprojekterne inden for både COVID19 og brystcancer.

COVID-19 vaccinen, ABN-CoV2, er udlicensieret til Bavarian Nordic A/S, som netop har afsluttet et klinisk Fase 2-studie med positive sikkerheds- og effektresultater – de går nu i gang med det danske stat-finansierede kliniske Fase 3 studie, der forventes fuldført i indeværende år. Brystkræft-vaccinen, ES2B-C001, har netop påvist robuste prækliniske proof-of-concept-data ved årsskiftet – dette projekt er i gang med at skalere produktionsprocessen og påbegynde prækliniske sikkerheds-studier, der skal sikre at brystkræftvaccinekandidaten kan bruges i det første kliniske Fase 1 studie i mennesker i 2024.

Yderligere information: www.expres2ionbio.com

Detaljer

Dato:
27. april, 2022
Tidspunkt:
13:30 - 18:00